At give tøj

Hvad vil vi gerne have?

Vi får tøj på 2 forskellige måder. En del mennesker kommer direkte til butikken og indleverer det brugte tøj, mens andre vælger at lægge det i en af vores mange genbrugscontainere, som er placeret rundt om i Ringkøbing og omegn.

Ting vi gerne vil have i containerne

Vi sælger rent og pænt tøj og fodtøj, så det er det vi gerne vil have i containerne.

Ting vi ikke vil have i containerne

Forhæng, dyner, puder, soveposer, defekt eller beskidt tøj sælges ikke i butikken, og vi kan heller ikke bruge dem til nødhjælp. Så hvis du afleverer ting ud over tøj og fodtøj, risikerer du kun at give os ekstra udgifter til at komme af med tingene.

Ting, der ikke kommer i butikken

Vi får meget tøj i vores containere. Tøj der er slidt, i stykker eller beskidt bliver enten smidt ud, eller sendt til fælles samling i Horsens. I Horsens sælges dette tøj i større mængder f.eks. til flygtninge børn eller opkøbere fra Østeuropa og giver derfor alligevel en indtægt til Røde Kors.

Sjove ting fra containerne

Husk at tømme lommer inden du lægger tøjet i en pose og i containeren. Vi oplever ofte at vi finder; nøgler, punge, pas osv. i tøjet. Det er naturligvis sjovt for de der sorterer tøjet, men også ekstra arbejde for at finde den rette ejermand. Så husk at tømme lommer.

Se her hvor du kan aflevere tøj